Skrevet af Kasper piNkY Christensen april 2015
Da jeg så dig den 5. I december
Kunne jeg den gang ikke forstå jeg, havde glemt dig
Det smil jeg fik det var, som ren magi
Jeg så hurtigt i dine smukke øjne, det var dig jeg kun li
Du tog min arm, da vi handlede sammen
Bare var glade, da vi gil gennem mælke gangen
Det føltes mærkeligt, men også så normalt
Ingen kunne vide, at vi i 9 år ikke havde talt
Vi tog hjem og hyggede, med mad og vin
Kunne mærke tidligt, at jeg ville være din
Det der kom bagefter, behøver ikke nedskrives
Vi kunne ikke fra hinanden, på nogen måde rives
Den oplevelse og det minde, om vores kemi
Er derfor jeg ikke er bange, for at lægge mange kræfter i
At får etableret et livslangt bånd
Så når du vil, kan vi atter holde i hånd
fredag den 10. april 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)